Grindelwald

Ophavsretten til samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider) tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlige aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com

All photos on this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2007 by Lars Brodersen.  E-mail: larslyn@hotmail.com

Das Gletscherdorf Grindelwald på kanten af de verdensvidunderlige Berner Oberland bjerge.

Byen besøgte vi første gang i 1964. I store træk har den ikke ændret sig siden da. Bebyggelsen består fortsat af en relativt lille bykerne og så spredte chalet'er rundt i terrænet. Disse chalet'et bebos kun delvist af de lokale indbyggere. Resten ejes af velhavere fra resten af Schweiz, Tyskland m.m. og benyttes som sommer- og vinterhuse (ferie).

Men over den lille bjergby residerer de fantastiske Berner Oberland bjerge, anført af et af Europas flotteste og mest dramatiske bjerge: Eiger.

Toppen af Eiger har draget bjergbestigere fra hele verden gennem de sidste halvandet hundrede år.

Men der er andre smukke bjerge, som også bør nydes. Bag ved Eiger dukker Fischerwand op i den tidligste morgensol.

Og et andet af Grindelwalds vartegn, Wetterhorn, i de sidste aftensolstråler.

Eiger med sin typiske røgfane, som hyppigt optræder hen mod aften.

Men vi tager en tur op ad nordsiden på dalen ved hjælp af den fantastiske Firstbahn. Det fantastiske består fortrinsvis i udsigten. Hele turen tager 30 minutter.

Indtil 1990 sad man udendørs på åbne stole (sommer og vinter) og nød den friske luft. Men så blev det til standard-osteklokker, som man kender det fra resten af alperne.

På den anden side af dalen ses den Oberer Grindelwaldgletscher og Schreckhorn.

Fra First kan man gå en pragtfuld tur op på det lille bjerg Faulhorn.

Undervejs møder man gerne en flok hyggelige bjergkøer.

Meget fotogene....

Køerne er alle forsynet med en klokke, så ejeren kan høre, hvor de er. I gamle dage trak bondemanden ved forårstide op ad bjergsiden sammen med køerne - i takt med at græsset begyndte at gro. Når sommeren var på sit højeste, var også køerne højest oppe, hvorefter de i takt med det tiltagende efterår trak nedad igen (og så kunne de samtidig spise "anden runde" af græsset.

Men turen går helt op til Faulhorn, som ses bagest, midt i billedet.

En pragtfuld udsigt åbenbarer sig fra toppen af Faulhorn.

Schreckhorn, Finsteraarhorn og Fischerwand i baggrunden.

Finsteraarhorn i det fjerne. Finsteraarhorn er det højeste bjerg i Berner Oberland med 4274 meter.

Nogen gange overraskes man af tåge i bjergene, men så kan man jo enten smutte ned og hjem - eller man kan søge op over tågen.

Wetterhorn, Schreckhorn og Finsteraarhorn.

Finsteraarhorn, Fischerwand og begyndelsen af Eiger.

Eiger (3975 m), Mönch (4099 m) og Jungfrau (4168 m).

Der var andre end mig på den smukt beliggende græsplateau. Den lille gruppe schweizere sad og sang de hyggeligste folkeviser.

Hvis man bevæger sig ind mellem Mettenberg og Eiger (på sydsiden af Grindelwald), ser man Faulhorn fra en ganske anden vinkel.

Fischerwand kommer man tættere på - og taber næsten pusten over storheden og dramatikken.

Smukke, lyserøde alperoser i blomst foran den midterste del af den Unterer Grindelwaldgletscher. Turen gælder Schreckhornhütte, som ligger ved toppen af gletscherfaldet.

Ups - en stenbuk, som gerne vil bruge den samme sti. Vi enedes om at passere hinanden i god ro og orden.

Eiger set fra bagsiden.

Den sidste stigning op langs den Unterer Grindelwaldgletscher.

Endelig oppe (en stigning på 1400 højdemeter fra tovbanen). Bagest i billedet knejser Finsteraarhorn.

Med sin sikre placering (sikker mod laviner og stenskred) er Schreckhornhütte et glimrende udgangspunkt for bjergbestigningsture i området.

Lige så fascinerende og dragende dramatikken oppe i den høje, snebeklædte bjerge er, lige så hyggeligt og smukt er der på et utal af afslappede spadsereture rundt i dalen.

Et frokosthvil med udsigt over den Oberer Grindelwaldgletscher.

En lille, særlig billedserie om den fascinerende Oberer Grindelwaldgletscher.

Fra Unterer Lauchbühl kan man gå en tur op til Glecksteinhütte.

Turen starter hyggeligt med alperoser.

Men snart bliver det en af de mest dramatiske stier i Grindelwald - med indbygget højde-mave-kilder.

Udsigten til Schwarzhorn på nordsiden af dalen, bør man ikke overse, selv om man har nok at gøre med at holde sig til den smalle sti.

Rundt om hjørnet - med udsigt over den Oberer Grindelwaldgletscher. Dette billede er taget i 1988, hvilket var den periode, hvor gletscheren i nyere tid var størst (se specialserien om gletscheren).

Stien fortsætter opad og opad og opad og opad.

Krydret med dramatiske islaviner.

Glecksteinhütten med udsigt til Schreckhorn (bagest), Klein Schreckhorn i midten og Mettenberg forrest.

Udsigt fra Glecksteinhütten over Grindelwalddalen.

Igen må man huske det hyggelige, hvilket fx kan ske i forbindelse med en folkefest, hvor man mødes og spiser pølser, drikker lidt øl, brydes, kaster med kæmpesten, trutter i alpehorn og spiller folkemusik. Det er faktisk ganske hyggeligt.

I nabodalen finder man den berømte og billøse by Wengen, hvorfra man har en pragtfuld udsigt til Jungfrau.

Fra Wengen kan man køre med tovbanen op til Männlichen.

Udsigt fra tovbanen over Lauterbrunnendalen.

Oppe fra Männlichen er der ofte drageflyvere, som kaster sig ud i den storslåede, luftige udsigt.

Et dekorativt schweizisk flag ved Männlichen-tovbanen med Breithorn i baggrunden.

Fra Männlichen har man den bedste udsigt lige ind i sylten på Jungfrau.

... og Eiger, Mönch og Jungfrau.

.... og videre mod øst ud over Grindelwalddalen (bagest ses Wetterhorn og til højre derfor ses Schreckhorn).

Gåturen ned fra Männlichen til Grindelwald er måske den smukkeste og hyggeligste gåtur i dalen.

Eiger er - bortset fra sit udseende - mest kendt for nordvæggen, som i mange år ansås for ubestigelig. I 1933 lykkedes det dog en tysk ekspedition (med bl.a. Heinrich Harrer) at klatre op gennem nordvæggen.

En ca. 1000 meter høj, meget stejl bjergvæg med masser af løse sten (og stenskred og islaviner). Alligevel drager nordvæggen mange bjergbestigere til sig hvert år. Der er desværre også ganske ofte nogen, der dør pga. "nedfald", stenslag eller ganske enkelt fryser ihjel (hvis de overnatter). De senere år er det begrænset med dødsfaldene (heldigvis da), fordi bjergbestigningsteknikken og bl.a. vejrudsigterne er blevet så meget bedre. I 1999 gennemførte man sågar en direkte, live-transmission fra en bestigning af nordvæggen. Et TV-kamerahold klatrede sammen med tre bjergbestigere op ad nordvæggen. Så kunne vi andre sidde hyggeligt og fredeligt nede i dalen og følge de farefulde anstrengelser.

Eiger og Mönch.

Fra Kleine Scheidegg fører en tandhjulsbane op gennem en laaang tunnel (hugget ud i klippen gennem Eigers og Mönchs indre) op til Jungfraujoch (som ses øverst til venstre i billedet). Deroppe befinder sig Europas højest beliggende jernbanestation sig (3454 meter over havet). Jernbanetunnelen blev påbegyndt i 1899 og fuldendt i 1912.

Udsigten fra mellemstationen Eigergletscher (et hul ud gennem Eigers sydflanke, oprindeligt skabt for at man kunne slippe af med alle stenen fra tunnelen.
Til højre ses lidt af Fischerwand og bagest i billedet ses Schreckhorn.

Bagsiden af Eiger.

Jungfraujoch - med skiløb hele året rundt.

Udsigt over Kleine Scheidegg (midt i billedet) og Guggigletscher (øverst til højre) som leder op til toppen af Mönch.

Udsigten direkte mod nord, over Interlaken og bakkelandet i den nordlige del af Schweiz.

Mod syd kigger man ned over den store Aletschgletscher.

Jungfrau set fra bagsiden. I venstre halvdel af billedet aner man "stien" op på Jungfrau. Hvis der har gået mere end to bjergbestigere på en hyppigt benyttet rute, danne der sig hurtigt et markant spor.

Mönch fra bagsiden.

Tilbage til Schweiz-forsiden

Tilbage til Lars Brodersens hjemmeside-forside