Gotthard
Ophavsretten til
samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider)
tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlige
aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com
All photos on this
web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2007 by Lars Brodersen. E-mail: larslyn@hotmail.com
Gotthardpasset og
tunnelen under bjerget har gennem århundreder været en af hovedfærdselsårerne
mellem nordsiden og sydsiden af Alperne. At det må være sådan, forstår man ved
at betragte et relief over Schweiz. Med rød pil er det markeret, hvor
Gotthardpasset befinder sig.
Kortene tydeliggøre
situationen:
Færdselskort i måleforholdet 1:200.00
Bemærk hvor klart det er, at Gotthard er stedet at føre trafikken hen over
Alpebjergkæden. Ingen andre steder er der så dybe "hak" ind i bjergkæden som
nord og syd for Gotthard. Jernbane- og vejtunnelerne er kommet til i slutningen
af 1800'tallet hhv. i 1960'erne. Den øvrige trafik op over passet har udnyttet
stedet igennem århundreder; først til fods og siden med køretøjer.
Topografisk kort i
måleforholdet 1:25.000
Bemærk de to forskellige veje, som fører fra Airolo op til passet. Vejen med de
store bløde sving er en slags motortrafikvej anlagt i 1960'erne. Den gamle vej,
Tremolavejen, er langt ældre (jeg ved ikke præcist hvor meget ældre).
Tremolavejen er karakteriseret ved en masse sving og er en ganske fantastisk
oplevelse at køre ad.
Turen starter i Airolo på
sydsiden af passet:
Set fra sydsiden af
Airolo er det tydeligt, at der er en vældig stigning at overvinde fra Airolo op
til Gotthardpasset.
Store, flotte, bløde
kurver på den nye pasvej
Vælger man derimod den
gamle Tremolavej, får man et "rystende" oplevelse, idet Tremolavejen er belagt
med brosten hele vejen fra Airolo op til passet. Tænk sig et arbejde det har
været at anlægge den vej!
Nederst i billedet
Tremolavejen, øverst i billedet den nye motortrafikvej, som er lagt ind i
lavinebeskyttende bygningsværker (gallerier).
Sidst på vinteren (dvs.
maj) bliver den nye pasvej ryddet for sne, mens Tremolavejen får lov til at
ligge begravet i sne. Også den store, nye pasvej er dækket af sne i
vintermånederne. Imens er man henvist til at køre gennem biltunnelen.
I baggrunden ses lige
akkurat Airolo.
Men en dag smelter sneen
og Tremolavejen bliver fri for sne.
Det interessante er, at
den nye motortrafikvej op over passet forholdsvis ofte ødelægges af laviner
(sten og sne), mens den gamle Tremolavej stort set aldrig bliver berørt af den
slags. Den nye vej kan være lukket flere gange i løbet af sommeren pga. laviner,
men Tremolavejen er bare altid åben. Den er tydeligvis anlagt med større respekt
for naturens gøren og laden.
Pashøjen er til langt hen
på sommeren dækket af sne.
På vej ned mod nord møder
man disse mærkelige paddehatte. Det er udluftningsventiler fra biltunnelen, som
ligger dybt nede i bjerget.
I mange år var denne
kløft det allersværeste sted at overvinde på turen op over Gotthard. De to broer
afspejler to generationer af færdselsårer. Den øverste bro er den nye vej, som
lige er banket gennem granitten vha. en tunnel. Den gamle vej nedenunder tager
den møjsommelige tur uden om hjørnet og hen over en mindre bro.
Længere nede finder man
en endnu ældre bro fra de tidligste spor af reguleret trafik over passet. Jeg
ved desværre ikke, hvor gammel denne bro er.
Man møder også jernbanen,
som også snor sig opad mod Göschenen, hvor det så drøner ind i den 16 km lange
jernbanetunnel. Men selve det, at toget stiger fra ca. 400 m ved
Vierwaldstättersee op til ca. 1200 meters højde ved Göschenen er en ekstremt
imponerende ingeniørbedrift.
Men ellers kan man kaste
sig ud i ræset på motorvejen og drøne nedad mod nord.
Nede langs med søen snor
den gamle vej sig langs med østsiden af søen. Også det er et imponerende
bygningsværk.
Tunneler hakket ud i
klippen.
Veje i flere
generationer.
Anlagt på kanten af søen
- i god højde over denne.
En ny og en gammel tunnel
for at bringe vejen fra den ene ende af søen til den anden.
Her er for resten grænsen
til Kanton Uri, som jo var en af de tre oprindelige kantoner, der grundlagde det
schweiziske Eidgenossenschaft (edsfælleskab).
Tilbage til Lars Brodersens hjemmeside-forside
Se også:
