Gotthard

Ophavsretten til samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider) tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlige aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com

All photos on this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2007 by Lars Brodersen.  E-mail: larslyn@hotmail.com

Gotthardpasset og tunnelen under bjerget har gennem århundreder været en af hovedfærdselsårerne mellem nordsiden og sydsiden af Alperne. At det må være sådan, forstår man ved at betragte et relief over Schweiz. Med rød pil er det markeret, hvor Gotthardpasset befinder sig.

Kortene tydeliggøre situationen:
Færdselskort i måleforholdet 1:200.00
 
Bemærk hvor klart det er, at Gotthard er stedet at føre trafikken hen over Alpebjergkæden. Ingen andre steder er der så dybe "hak" ind i bjergkæden som nord og syd for Gotthard. Jernbane- og vejtunnelerne er kommet til i slutningen af 1800'tallet hhv. i 1960'erne. Den øvrige trafik op over passet har udnyttet stedet igennem århundreder; først til fods og siden med køretøjer. 

Topografisk kort i måleforholdet 1:25.000

Bemærk de to forskellige veje, som fører fra Airolo op til passet. Vejen med de store bløde sving er en slags motortrafikvej anlagt i 1960'erne. Den gamle vej, Tremolavejen, er langt ældre (jeg ved ikke præcist hvor meget ældre). Tremolavejen er karakteriseret ved en masse sving og er en ganske fantastisk oplevelse at køre ad.

Turen starter i Airolo på sydsiden af passet:

Set fra sydsiden af Airolo er det tydeligt, at der er en vældig stigning at overvinde fra Airolo op til Gotthardpasset.

Store, flotte, bløde kurver på den nye pasvej

Vælger man derimod den gamle Tremolavej, får man et "rystende" oplevelse, idet Tremolavejen er belagt med brosten hele vejen fra Airolo op til passet. Tænk sig et arbejde det har været at anlægge den vej!

Nederst i billedet Tremolavejen, øverst i billedet den nye motortrafikvej, som er lagt ind i lavinebeskyttende bygningsværker (gallerier).

Sidst på vinteren (dvs. maj) bliver den nye pasvej ryddet for sne, mens Tremolavejen får lov til at ligge begravet i sne. Også den store, nye pasvej er dækket af sne i vintermånederne. Imens er man henvist til at køre gennem biltunnelen.

I baggrunden ses lige akkurat Airolo.

Men en dag smelter sneen og Tremolavejen bliver fri for sne.

Det interessante er, at den nye motortrafikvej op over passet forholdsvis ofte ødelægges af laviner (sten og sne), mens den gamle Tremolavej stort set aldrig bliver berørt af den slags. Den nye vej kan være lukket flere gange i løbet af sommeren pga. laviner, men Tremolavejen er bare altid åben. Den er tydeligvis anlagt med større respekt for naturens gøren og laden.

Pashøjen er til langt hen på sommeren dækket af sne.

På vej ned mod nord møder man disse mærkelige paddehatte. Det er udluftningsventiler fra biltunnelen, som ligger dybt nede i bjerget.

I mange år var denne kløft det allersværeste sted at overvinde på turen op over Gotthard. De to broer afspejler to generationer af færdselsårer. Den øverste bro er den nye vej, som lige er banket gennem granitten vha. en tunnel. Den gamle vej nedenunder tager den møjsommelige tur uden om hjørnet og hen over en mindre bro.

Længere nede finder man en endnu ældre bro fra de tidligste spor af reguleret trafik over passet. Jeg ved desværre ikke, hvor gammel denne bro er.

Man møder også jernbanen, som også snor sig opad mod Göschenen, hvor det så drøner ind i den 16 km lange jernbanetunnel. Men selve det, at toget stiger fra ca. 400 m ved Vierwaldstättersee op til ca. 1200 meters højde ved Göschenen er en ekstremt imponerende ingeniørbedrift.

Men ellers kan man kaste sig ud i ræset på motorvejen og drøne nedad mod nord.

Nede langs med søen snor den gamle vej sig langs med østsiden af søen. Også det er et imponerende bygningsværk.

Tunneler hakket ud i klippen.

Veje i flere generationer.

Anlagt på kanten af søen - i god højde over denne.

En ny og en gammel tunnel for at bringe vejen fra den ene ende af søen til den anden.

Her er for resten grænsen til Kanton Uri, som jo var en af de tre oprindelige kantoner, der grundlagde det schweiziske Eidgenossenschaft (edsfælleskab).

 

Tilbage til Schweiz-forsiden

Tilbage til Lars Brodersens hjemmeside-forside

 

Se også:

Besøg projektkonsulenten


Klik her for at læse mere om lækre og effektive kort          Klik her for at læse om geokommunikation