Geologi Denne side er sidst revideret d. 1. marts 2009
En geolog har sagt, at Oman er et åbent geologisk museum. Jeg forstår mig ikke på geologi. Men ih hvor er der meget at se på. En af fiduserne ved geologien i Oman er, at alting fremtræder eksponeret, som få andre steder. I Danmark f.eks. skal man som regel grave og grave for at finde noget. Her i Oman ligger det hele frit synligt:
Det første jeg lagde mærke til og så, at her "sker der vist noget
spændende", var foldningerne i bjergene. De er overordentligt markante og ret
hyppige.
Foldninger i et væk.
Eller flotte "lagkagebjerge":
eller blot nogle flotte striber i et bjerg:
eller mangefarvede bjergsider:
eller det har lagt sig til rette i skiver;
Man kan hyppigt finde konglomerater:
som kan dække store arealer i wadi-bunden og være hårdt som jernbeton (eller lidt
løsere som mørtel mellem mursten):
Kraftigt farvede partier
Mange af de geologiske aktiviteter her er blevet mig forklaret som to hovedepisoder: 1)
Den arabiske halvø er gammel havbund (gennem nogle hundrede millioner år) og 2) den
indiske ocean tektoniske plade har skudt sig ind under den arabiske halvø tektoniske
plade (hvorved havbunden holdt op med at være havbund). Efter den forskydning masede en
lille stump af den indiske ocean plade sig op gennem den arabiske plade og derved skabtes
et gigantisk bjergmassiv af en helt anden type end resten af landet. Hård granit eller
sådan-noget. På det nedenstående billede står jeg på grænsen mellem de to plader.
Man kan bogstaveligt med eet skridt træde fra den ene tektoniske plade over på den
anden. En fascinerende tanke.
Det er bl.a. her, at man kan finde den her slags huler:
(Der står en person midt i billedet)
eller fossiler i 2000 meters højde:
eller en lille stenbro (for nisser måske, hvem ved?):
Men ellers ser man de mest fantasifulde formationer i sandstensområderne:
Ude midt i ørkenen - noget af det mest isolerede jeg har besøgt - finder man de
såkaldte rudister. Det er, så vidt man kan blive enige om at gætte på, forstenede ca.
100 mio. år gamle forstadier til østers eller lignende. De har vokset lodret op i
pølseform op til en halv til trekvart meters højde. Oppe øverst på planten (eller
dyret) har den kunnet lukke "hatten" op og tage føde ind.
De findes vist ikke så mange steder rundt om i verden (tilgængelige ihvertfald),
men her ligger der så lige nogle kubikhektometer samlet i bunke.
Link til Google Earth.
En andet sjovt fænomen er disse blyantsklipper (direkte oversat fra engelsk).
Tallerken-is i Umm As Samim (en af verden største salt-ørkener):
Eller en såkaldt "prop" i et bjerg. Jeg har ladet mig fortælle, at det er
sådanne steder, man primært finder diamanter. Det er noget med, at en kæmpe bøvs inde
fra den flydende magma inde midt i jorden har skullet ud. Den nåede næsten ud, men blev
altså stoppet kort før overfladen. På det sted var trykket så så enormt gigantisk og
temperaturen kolossal høj, at diamanter burde kunne dannes.
