Upernavik

Ophavsretten til samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider) tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlige aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com

All photos on this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2011 by Lars Brodersen.  E-mail: larslyn@hotmail.com

Første gang jeg egentlig noterede mig navnet "Upernavik" var under mit første besøg i Søndre Strømfjord i 1981. Der bemærkede jeg, at der var fire afgange med helikopter til Godthåb/Nuuk, to til Jakobshavn/Ilulissat, en til Uummannaq, to til Holsteinsborg/Sisimiut og en til Sukkertoppen/Maniitsoq. Det var langt tid før flyvning internt i Grønland med fastvingede fly. Og så - den gang i 1981 - to afgange om ugen til Upernavik. Flyvningen til Upernavik "beslaglagde" en helikopter en hel dag (ud af de fem S61-helikoptere, man havde), fordi det tog fire timer at flyve fra Søndre Strømfjord til Upernavik. Der er også langt; 600 km. Ofte blev flyvningerne til Upernavik aflyst, vel sagtens fordi der var mange flere passagerer til fx Nuuk, Ilulissat og Sisimiut, men givetvis også pga. dårligt vejr. Det er langt (600 km) og vejret kan skifte meget undervejs. Men en gang imellem fløj en helikopter af sted til Upernavik - og kom igen ca. 8 timer senere. Det var en mærkelig oplevelse og gav selvfølgelig navnet Upernavik og stedet et eksotisk/ubekendt skær over sig. Fra 2000 blev det muligt at flyve med fastvinget fly til Upernavik, hvilket har øget tilgængeligheden ganske betydeligt.

I 1992 kom jeg selv til Upernavik som led i mit arbejde med at ajourføre kort og bygningsfortegnelsen for alle grønlandske byer og bygder.

Dette er Upernavik by. Ikke meget, men dog hovedstaden i den nordligste kommune på vestkysten (undtaget Thule); link til Google Earth.

Livsnerven til omverdenen!

med lidt flotte gule blomster

Midnatssol - selvfølgelig (når man er 600 km nord for polarcirklen)

Sådan ser kysten ud nord for Upernavik - og ikke meget anderledes syd for Upernavik

Selvfølgelig en by med masser af slædehunde (og -hvalpe)

Men vi skulle også ud at ajourføre kort i fem af bygderne (som der er ti af i Upernavik kommune). Så vi chartrede den gamle GTO-båd (ses på fotoet; den store røde båd)

Kangersuatsiaq (link til Google Earth)

I bygden Naajaat (link til Google Earth)  skulle vi også ajourføre bygdekort (i regn og kulde).
Midt i dette billede (og det næste) anes nogle af de paspunkter (målepunkter), som vi skulle bruge som grundlag for vores opmålinger, og som vi skulle vedligeholde.

Der var et paspunkt i denne bygd, som vi skulle finde og måle koordinaterne til (fordi der skulle tegnes kort over bygden). Vi ledte og ledte - og ledte. Det skulle ligge et sted omkring dette fine, nye selvbyggerhus

Vi travede og travede rundt og ledte. I regnvejr.

(bemærk det lille røde hus og de to blå huse. Det fjerneste blå hus omtales tre billeder længere nede)

Det er godt nok ikke nemt at finde et hvidmalet paspunkt i disse omgivelser.

Og så endelig fandt vi det, efter at have ledt i over to timer. Det ses i billedet lidt over midten og en anelse til højre.

Tre billeder herover ser man et lillebitte rødt hus og to bittesmå blå huse. Det fjerneste blå hus var et ganske særligt hus, fordi der foran huset lå et bjerg af engangsbleer. Familien havde vist nok vundet et årsforbrug af engangsbleer i en konkurrence. Fint nok, men hvad så, når man bor et sted uden renovation? Ikke lige frem noget, man kan være stolt af (som politiker), synes jeg, at der er så mange steder i Grønland uden renovation. Hvad ville politikerne sige til at bo under sådanne forhold?

Ligesom dette hus heller ikke er noget af prale af (som politiker - hverken grønlandsk eller dansk). Det er ikke noget at byde folk at bo i!

Men det gør man (her i bygden Tasiusaq).

Det var i samme periode, at de grønlandske landsstyrepolitikere begyndte at finanslovsbevilge sig selv store og lækre parcelhuse med den mest attraktive placering i Nuuk.

Det var i samme periode, at de grønlandske landsstyrepolitikere begyndte at finanslovsbevilge sig selv store og lækre parcelhuse med den mest attraktive placering i Nuuk.

Bygden Tussaaq (link til Google Earth).

En konsekvens af manglende egentlig renovation: De flotteste isbjerge sammen med en rygende, stinkende losseplads

Nå. Slut med fortrædelighederne, og lad mig fortælle om alt det smukke og dejlige

Hvor i verden finder man tilsvarende smukt placeret tørresnor?

Bygden Aappilattoq (link til Google Earth)

eller fiskeindustri (med fisk hængt til tørre), her i Søndre Upernavik 75 km syd for Upernavik (link til Google Earth).
Det er da så smukt, som man overhovedet kan forestille sig det.

Eller et lille en-familiehus (i Søndre Upernavik).

Opfriskning af malingen på paspunkterne. Mon der findes smukkere arbejdsplads noget steds?

(jeg kan ikke huske navnet på bygden, men hvis du kan identificere den for mig, må du gerne skrive til mig (larslyn@hotmail.com), så jeg kan sætte bygdenavnet ind)

Lotte kunne overskue det meste af bygden fra taget på butikken og dermed foretage de fleste målinger der fra

(jeg kan ikke huske navnet på bygden, men hvis du kan identificere den for mig, må du gerne skrive til mig (larslyn@hotmail.com), så jeg kan sætte bygdenavnet ind)

(jeg kan ikke huske navnet på bygden, men hvis du kan identificere den for mig, må du gerne skrive til mig (larslyn@hotmail.com), så jeg kan sætte bygdenavnet ind)

Nå men vi skulle også op til Kullorsuaq (link til Google Earth), som er den nordligste bygd i Upernavik kommune, 200 km nord for Upernavik by, og som ligger lige før Melvillebugten. Vi var omkring Upernavik og provianterede, fik et bad, sendt en telefax hjem om at vi havde det godt. Og så sejlede vi af sted en sen eftermiddag. I tæt tåge. Navigationsudstyret på båden var ikke funktionsdygtigt, heller ikke kompasset (og det var før GPS). Men kaptajnen var fortrøstningsfuld og sejleder deruda - i tæt tåge og tæt pakis. Langsomt gik det af sted. Normalt ville turen tage 4-6 timer. Vi kom til at bruge 20 timer på den pga. is, som vi skulle sno os igennem. Vi lagde os ned for at sove. Midt om natten (fuldt lys pga midnatssolen) stod jeg op og gik op til kaptajnen og spurgte til, hvordan det gik med turen. Jo jo, fint. Vi er på rette vej. Jeg spurgte så, hvor vi var. Hvortil han svarede, at vi var ca. 100 km fra kysten. Så lagde jeg mig ned igen, for hvad kunne jeg gøre.

Men så stod vi op lidt op ad formiddagen, og vupti sejlede vi ud af tågen, og det blev det pragtfuldeste vejr. Kort efter kom en motorbåd hen til os for at hilse på os. De kom fra Kullorsuaq, som lå lige om hjørnet. Så kaptajnen havde i 18 timer manøvreret os gennem pakis og tæt tåge på rette kurs - uden hjælpemidler. Jeg forstår stadig ikke, hvordan det kunne ske. Men det gjorde det.

Endelig var vi der og så den forjættede Djævlens Tommerfinger. Det formidable bjerg, som rejser sig i ensom majestæt bag Kullorsuaq. Som det ses på billederne er der i øvrigt absolut ingen bjerge der på egnen. Kun Djævlens Tommerlfinger. Et under!

Vi var i Kullorsuaq d. 6. august og isen var lige akkurat trukket så meget tilbage, at man kunne sejle dertil. En uge tidligere havde det været umuligt.

Bygden er som de fleste andre grønlandske bygder. Ca. 400 indbyggere. Beliggenheden er så klart det bedste. Det var nogle usle huse, indbyggerne havde at friste tilværelsen i. Det gør ikke undre, at sygdomme florerer i store mængder. Der var vist også lidt tuberkulose i omløb i bygden, men det taler man jo ikke højt om. De bor også så langt væk der i Kullorsuaq (tror jeg, politikerne tænker mens de sidder trygt og godt i deres fine, finanslovsfinansierede villaer i Nuuk).

Så farvel til Kullorsuaq. Vi havde været der i 23 timer og knoklet løs med at løse vores opgaver.

Du kan læse (klik her) Anker Sørensens dagbog om hans tid i bl.a. Kullorsuaq 1969 til 1971 som skolelærer (klik her).
Og se Anker Sørensens filmoptagelser fra samme tid (vises som Flahsh, og bær over med, at den daværende tekniske kvalitet ikke er, hvad den er i dag):
1. del (51 minutter) (klik her)
2. del (53 minutter) (klik her)
3. del (1 time og 8 minutter) (klik her)
4. del (1 time og 3 minutter) (klik her)

Vi drog i 1992 af sted fra Kullorsuaq mod syd, mod Upernavik.

Efter al den is, kan man trænge til lidt blomster, som der også var en del af i Upernavik. Man betænker, at planter der på egnen har ca. fire uger til at gennemføre hele deres års-livscyklus!