Schweiz' bjerge

Ophavsretten til samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider) tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlige aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com

All photos on this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2007 by Lars Brodersen.  E-mail: larslyn@hotmail.com

Schweiz' bjerge er omgærdet med beundring og fascination. De lokale bjergbønder har jo boet der i århundreder, men turisterne blev forholdsvis tidligt tiltrukket af de schweiziske bjerge skønhed og dramatik. Allerede i midten af 1800-tallet begyndte de første turister at give sig i kast med bestigning af de schweiziske bjerge. Disse første bjergturister var selvfølgelig englændere. Tidspunktet var lang tid før turisme i øvrigt begyndte at være en faktor i det europæiske kulturliv.

Ved siden af det æstetiske og nervepirrende ved de schweiziske bjerge har schweizerne holdt meget af deres bjerge som militært forsvarsværk. Det er jo ikke så nemt at rulle en hær hen over bjerge og dale (allerede Hannibal og hans elefanter måtte erkende alpernes utilgængelighed), hvilket schweizerne har været klare over og har bygget vældige militære anlæg i bjergene. Det er nu på retræten, fordi krig i dag føres på andre måder. Nåmen, det skulle ikke handle om krig det her, men om de smukke schweiziske bjerge.

På vej op mod Julierpas i Graubünden.

På vej op mod Sustenpas i Berner Obeland.

Vejen ned fra hhv. op til Grimselpas i Berner Obeland.

Om vinteren ligger der så meget sne i bjergene, at pasvejene lukker. Sidst på foråret bliver der så gravet fri, således at man kan køre over passene, inden sneen smelter af sig selv.

I Unterengadin finder man Schweiz' nationalpark. Et stort, smukt og vildt område med kun ganske lidt menneskelig tilstedeværelse.

I det samme sydøstlige hjørne af Schweiz finder man et af alpernes højeste pas (med vej); Stilfserjoch i 2757 m.
48 hårnålesving skal man klare for at komme over passet.

Videre mod Zermat og Matterhorn som var det første bjerg, der for alvor tiltrak disse bjergklatrende turisters opmærksomhed. Matterhorn blev første gang besteget i 1844 under stor dramatik.

Tidligt afsted op ad mod Weisshorn.

De første solstråler på Matterhorn

Efterhånden som man stiger op ad den stejle sti mod Zinalrothornhütte får man de skønneste udsigter og landskaber at se. Farverne er afhængige af årstiden. Disse billeder er fra oktober (1981).

I Zinalrothornhütte (ca. 3000 m) kan man overnatte med den smukkeste solnedgangsudsigt over Monte Rosa.

Igen af sted ganske tidligt (fordi så er sneen hårdere at gå på og hastigheden bliver dermed større, og det er ikke så varmt)

Udsigt mod sydvest mod bl.a. Breithorn (til højre)

Matterhorn ses tydeligt direkte mod syd.

En anden smuk og dramatisk tur kan man gøre på Eigers vestflanke. Den er forholdsvis let at gå op ad, omend det er en mærkelig oplevelse, fordi det er løs skifer/kalk hele veje op og alting hælder nedad-udad. Der er næsten ikke noget at holde fast i, så det er med at holde balancen.

Et stykke oppe får man en herlig udsigt over Grindelwald-dalen med Wetterhorn i baggrunden til højre.

Et eneste sted undervejs er der et lille plateau, hvor man kan overnatte. Det gjorde jeg så, fordi jeg var træt og fordi der lå for meget is til, at jeg havde lyst til at fortsætte.

Smuk men kold solnedgangsudsigt.

Og en endnu koldere og lige så smuk solopgang over Jungfrau.

På en anden lille bjergtop nord for Andermatt. Bemærk skyerne der kommer væltende hen over bjergene fra syd, varslende dårligt vejr på trods af strålende solskin.

Ovenfor Davos. Et lille Berggasthaus.

I Wallis med mange, dejlige vinmarker.

Mellem St. Moritz og Maloja-pas i Oberengadin.

På vej ned fra Grimselpas med udkig til resterne af Rhonegletscheren øverst til venstre og vejen op til Furkapasset. I bunden af billedet den lillebitte stationsby ved navn Gletsch. Rhonegletscheren nåede i midten af 1800-tallet helt ned til Gletsch, men har nu, lige som så mange andre gletschere i alperne trukket sig voldsomt tilbage. Vejen op mod Furkapasset til højre for Rhonegletscheren indgår i James Bond filmen "Goldfinger". Rhonegletscheren danner udspringet for Rhonefloden, som ender sin rejse på Frankrigs sydkyst.

I kanton Schwyz kan man vandre op på det lille, men markante bjerg Mythen (sammen med ½ mio schweizere) og nyde den dejlige dag og smukke udsigt.

Syd for Grindelwald kan man stige op og komme ganske tæt på Finsteraarhorn (4274 m), det højeste bjerg i Berner Oberland.

Man må ikke campere i Schweiz uden for autoriserede campingpladser, men mange gør det, og det er hyggeligt.