Amalfi og Atrani ajourført torsdag d. 21. november 2002
Ophavsretten til
samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider)
tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlig
aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com
All photos on
this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2009 by Lars Brodersen. E-mail: larslyn@hotmail.com
Byen, der har lagt navn til den berømte kyst, og som
i 1997 endda blev
optaget på UNESCO's liste over særligt bevaringsværdige
kulturminder.
Link til
Google Earth.
Optagelsen på UNESCO's liste har betydet, at alt på kysten er fredet og må ikke ændres. Det hele! Husene må ikke ændre (men dog vedligeholdes). Der må ikke plantes andre druetyper, end de der "altid" har været her. Bare to eksempler.
Fredningen har selvfølgelig betydet, at huspriserne befinder sig i
eksorbitante størrelser. For denne forfaldne knaldhytte forventer ejeren at få
ca. 1 mio. Euro. Og så skal den lige sættes i stand, plus plus plus.
Dermed har man indledt starten til kystens forfald, i stil med forfaldet i Venezia. Når kun de ultra-rige får råd til at bo her, forsvinder den almindelige befolkning, og det hele vil forfalde og hensygne.
Nå, men det var slet ikke det, der var temaet for denne side. Det er derimod det glimrende faktum, at hele området her langs Amalfikysten tilsyneladende er gennemtrevlet af stier og trapper. Det er jo sikkert et levn fra før-bil-tiden. Langt de fleste stier er offentlige og man kan gå sig de herligste ture og ende de mærkværdigste steder, fordi der er jo ingen skilte. Men pyt, oplevelser er det jo under alle omstændigheder.
Jeg gik den skønne tur fra San Cataldo ned til Amalfi. Højdeforskellen er ca. 500 meter, og der er en sti med ca. 1395 trappetrin (siges det, andre siger 1550 trin); tre kvarter ned og fem kvarter op - plus pauser.
Stemningsbilleder fra turen:
Bemærk hvor stejl trappen til venstre er. Alle huse (som fx til højre) har et
husnummer. Men der er ikke mange gadenavneskilte. Men, hvis der ikke er et
husnummer, får man ingen post.
Et udkig over mod klippeknolden, som stritter ud fra Ravello. Derpå ligger en
park ved navn NN(?).
Torvet i Pontone
På kirken i Pontone stritter denne marmorstolpe ud. I gamle dage betød den, at
man - hvis man befandt sig under den - havde helle, så måtte man ikke slås
ihjel (hvis fjenderne også kendte til den regel), fordi så var man under
kirkens beskyttelse.
Kirken i Pontones urskive og klokketårn.
Et jordbærtræ.
Og så når man til udsigten over Amalfi.
Det starter jo såmænd som i enhver anden italiensk by (hvilket er dejligt,
synes jeg).
Blandt andet med et dejligt og beskedent konditori (her blot et lille udvalg af deres varer)
med samt en herlig Espresso:
Amalfi har også et fisefornemt konditori:
11,60 Euro
for dette traktement:
Men når man når ned i nærheden af kysten stiger turistkoncentrationen
dramatisk og det hele bliver temmelig rædselsfuldt.
Men de har en flot domkirkefacade i Amalfi. Det
indre af domkirken er ligeledes flot. For en gangs skyld ikke en katolsk kirke,
som ligner et "loppemarked" med alt muligt stuvet sammen. Domkirken i
Amalfi er smukt indrettet med pæne farver.
Jeg var så heldig at dumpe ind til en messe. Det var storslået og smukt:
De har også en flot kirkegård, eller begravelsesplads, kan man vel kalde det:
Amalfi var sammen med Venezia, Genova og en italiensk by mere et magt- og
pengecentrum dengang i middelalderen. Amalfis bygninger er præget heraf, idet
de ofte synes mere arabiske i stilen end italienske.
Nogen gange med stormvejr. Klippesiden på det
sted, hvor de højeste bølgesprøjt skabes, er fra havoverfladen og op til
kørevejen ca. 35 meter. Så selv en fredelig dag, som på de fire små billeder
kommer de bølgesprøjt op i ca. 30-40 meters højde. Det er da noget. Og som
det ses på det store billede, kan det i blæsevejr bliver til adskilligt mere.
Amalfi ligger klistret op ad kysten og de stejle klipper. Det er meget smukt arrangeret.
og panorama den anden vej (med morgensolskin)
Øverst i billedet ligger det berømte Albergo Cappucini, hvor fx H.C.Andersen
boede, når han var i Amalfi (det var han vist nok kun én gang. Men alligevel).
Tunneler skal der til. Her som drypstenshule og med indbygget hus og en kirke.
Går man rundt om pynten mod øst, kommer man rundt til Atrani, en lille
italiensk by, som er stort set uberørt af turismen.
Man forestiller sig katastrofen, når der i august
måned er 58 mio. turister i gang med at køre frem og tilbage ad denne smalle
vej i store turistbusser og campere m.m.
Men i byen Atrani er der smukt og idyllisk:
Atrani set ovenfra:
Atraniforstad, oppe i dalen, som fører op til
Scala og Ravello:
Lige ovenpå Atrani bor der en rig dame. Hun har
godt nok fået sig anbragt godt (lige midt på knolden forrest i billedet):
I Atrani har de en af turismen uberørt strand,
hvorfra der fortsat fiskes, som man erindrer sig det fra gamle postkort:
I Atrani fandt jeg dette for kortlæggere
interessante problem: To huse med samme xy-koordinater men med forskellig
z-koordinat. Det øverste hus (1 cm fra toppen af billedet) er bygget ovenpå
det udhæng, hvorunder det nederste hus er bygget.
Hvordan gør man med det på et kort?
Tilbage mod San Cataldo.
Man når det lige, inden det bliver mørkt klokken 17:30.
Tilbage til Lars Brodersens hjemmeside-forside
Se også:
