Pæstum                                                                    ajourført onsdag d. 20. november 2002

Ophavsretten til samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider) tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlig aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com

All photos on this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2009 by Lars Brodersen.  E-mail: larslyn@hotmail.com

Pæstum skal man se, fordi dér står tre af de bedst bevarede græske templer i hele verden. Se også UNESCO's World Heritage Site liste.

Poseidonia blev grundlagt af grækerne omkring år 600 f.Kr. Højdepunktet i byens karriere har formodentlig udspillet sig omkring år 500 f.Kr. Hele byen antog en dimension af ca. 1 x 1,5 km2. Den arkæologiske udgravningsdel, hvorpå templerne står, dækker ca. 1/4 heraf. I 273 f.Kr. blev byen en romersk koloni og fik officielt navnet Paestum. Som så mange andre romerske byer led og hensygnede Paestum under følgerne af den 2. puniske krig og rejste sig først igen i det første århundrede e.Kr., hvor den blev et betydeligt center for udvikling og produktion af parfumer (se også Oman, dyr og planter vedr. parfumers oprindelse). Efter romerrigets fald døde byen langsomt hen, bl.a. fordi folk flyttede pga. malaria og anden elendighed.

Man kommer med toget ganske nemt til Pæstum:

og så man går bare 10 minutter ned mod havet. 

Link til Google Earth

Passerer den gamle bymur:

og kommer straks derefter til dette prægtige syn af Templet for Athena (kaldet Ceres):

34 doriske, kannelerede søjler (den ældste af de antikke græske søjletyper) (kannelerede = rillede).
Dimension: 33 x 14,5 m2

og derfra fortsætter man op mod Neptuns tempel og Basilikaen (Heras' tempel):

Neptuns tempel går for at være det bedst bevarede græske tempel i den vestlige verden (hvad "bedst bevarede" og "vestlig verden" så end vil sige):

Ligeledes doriske, kannelerede søjler (dog 36 stk.).
Dimension: 60 x 24,5 m2


To etager tilsyneladende (vistnok for at understøtte taget)


Lige ved siden af Neptuns tempel ligger Basilikaen (også kaldet Heras' tempel).

Basilikaen (Heras' tempel) er bygget ca. 530 f.Kr., hvilket gør det til det ældste af de tre templer i Pæstum. Neptuns tempel blev bygget ca. 50 år senere.

Man skal bemærke de anderledes søjlehoveder:

50 kannelerede søjler.
Dimension: 54,5 x 24,5 m2

I området finder man fx deres parlament (altså resterne heraf):

samt resterne af et svømmebassin (ligner det):

I museet fandt jeg dette luftfoto, som viser det meste af de arkæologiske udgravningsområde, bl.a. Neptuns og Heras' templer til højre i billedet.

samt denne skitse fra 1768:

Men ellers indeholder museet store mængder af græske krukker:

 og græske vægmalerier:

et orgie:

en kriger og en stridsvogn:

en dykker:

Museet indeholder også en stor mængde romerske genstande (skulpturer m.m.), men på det tidspunkt var jeg ved at gå museumskold.

Til gengæld kan man slutte det hele af med et besøg på den meget dejlige La Basilica Cafe:

 

Tilbage til Italien-forsiden

Tilbage til Lars Brodersens hjemmeside-forside

 

Se også:

Besøg projektkonsulenten


Klik her for at læse mere om lækre og effektive kort          Klik her for at læse om geokommunikation