Rapport fra Aviators svæveflyveferie i Østrig

Nedenstående beretning er et fattigt sammenkog af de oplevelser, som syv Aviator-medlemmer (nogle endda med familie) fik på en svæveflyveferieudflugt til Feldkirchen fra den 28. juni til den 9. juli 2010. Idéen til arrangementet skyldtes Frank Sandeløv, ligesom Frank var den bærende kraft gennem hele arrangementet. Takket været Franks idé, oplæg, ihærdighed, indsats som instruktør og inspirator og ikke mindst smittende begejstring for svæveflyvning (og især bjergsvæveflyvning) muliggjorde, at alle deltagere i svæveflyveferiearrangementet fik masser af storslåede oplevelser og masser af lærdom om bjergsvæveflyvning og svæveflyvning i det hele taget. Fra alle deltagerne på holdet lyder der et stort TAK til Frank!

Ophavsretten til samtlige fotografier på denne hjemmeside tilhører Bjarne Jakobsen, Lars Brodersen og Jørgen Skov Larsen

Søndag d. 27. juni 2010

Samling på EKVH om formiddagen. Næsten det hele klar, manglede bare lige det sidste (det viser sig senere i beretningen, at vi næsten ikke har glemt noget, i hvert fald ikke af betydning; hva'be'har!). På med anhængerne på bilerne, tjekke lyset, og ak, lyset bag på Duo-anhængeren virkede ikke. Panikagtige scener. Det viste sig heldigvis, at det blot var kabelskoene inde i stikket (fra anhængeren), der slet ikke var klemt fast på messinggliderne (?). Sammenbidt og så af sted. Fuld gas og speederen i bund. Nårh nej, 70 km/t ned gennem Jylland. 80 km/t efter grænsen. Få, men hurtige pauser. Chaufførafløsning med passende mellemrum. Røverhistorier blev der fortalt i hobetal. Nogle af dem havde måske et snært af hold i virkeligheden, hvem ved. Bare sydover indtil motorvej 3 mod München. Det gik glat og ensformigt deruda'.

Mandag d. 28. juni 2010

Først på natten valgte vi, med blot 450 km tilbage, så lige at knalde brikker i bilerne i nogle timer. Bjarne havde valgt at parkere lige op ad lastbilernes rute gennem parkeringsområdet, men fik vist sovet alligevel. Vi andre valgte et roligt hjørne. Op klokken halv fem, lidt morgenmad og så af sted igen i frisk form. Men den hidtidige gennemsnitshastighed kunne vi være fremme ved Flugplatz Feldkirchen (LOKF) sidst på formiddagen. Klokken 9 kom der en sms fra formanden (anhængerfri; lidt fordel skal der vel være ved at være formand), at nu var han ankommet til LOKF, og hvor vi var? Vi sad fast i den første STAU i forbindelse med en BAUSTELLE. Hele vejen frem til LOKF var der det ene BAUSTELLE med tilhørende STAU efter det andet. For lige at sætte prikken over i'et (selv om der allerede er en prik), fik vi lige en anhænger til at snitte hjørnet på en lastbil. Meget heldigt at Bjarne havde fået fikset forsikringspapirerne til anhængerne. Op og ned gennem bjergene i Østrig, og Bjarne og jeg sad og blev enige om, at udelandingsmuligheder var der lissom ingen af, hvortil Frank oplyste os om, at der ofte oppe på toppen af bjergene var flade plateauer, hvor flyvemaskiner kan lande. Men vi nåede frem kl 16 til LOKF. Vi blev anmeldt, fik sagt pænt goddag, parkeret anhængerne, og så ellers hen og få os indkvarteret i Gasthof Wadl, som viste sig at ligge oppe på en knold (bakke) med en storslået udsigt over dalen, søen, bjergene i baggrunden og skov og marker. Ligesom i Sommer i Tyrol. Og en gigant-præmietyr ved navn Ferdinand.

Tirsdag d. 29. juni 2010

Op og i gang med morgenmad; masser af hjemmelavede kød-sager i fineste kvalitet. Lækker bund at lægge for dagen. På pladsen klokken 9 og i gang med at samle flyene. Da vi ankom løb der en høj, tynd østriger rundt i meget professionelt svæveflyver-outfit (langt mere professionelt, end hvad man bliver præsenteret for på EKVH!) og skyndte sig vældigt med at komme i luften med sin Discus 2 turbo. Vi fik at vide, at han i flere dage ihærdigt havde forsøgt at gennemføre en 1000 km trekant, og det kun var blevet til omkring de 950 km hver af de foregående dage. Heller ikke denne dag, viste det sig, skulle han have heldet med sig, 970 km nåede han. Mens han stak af på langdistanceflyvning, fik vi andre samlet vores Duo og sendt første besætning af sted med flyslæb. Der gik halvanden time, og så kom de ned til landing igen. Hvorfor havde de ikke deres termikhatte på? For at gøre en kort historie lang: Den første besætnings termikhatte og en mobiltelefon gik tabt, mens de luftede ud i cockpittet.  Ifølge besætningen i Duo'en kom de for hurtigt gennem cockpit-tjekket og fik ikke gennemført det med klare verbal gennemgang, hvorfor de ikke fik kontrolleret at hut'en faktisk var lukket og låst ordentligt. Det blev kontrolleret, at hut-håndtaget var skubbet frem, hvilket dog ikke, viste det sig, er det samme, som at hut-palerne er i indgreb (låst). Hut'en røg op, da piloten trådte på højre sideror for at slippe flyslæbet (efter 10 minutters slæbetid). Op røg hut'en, men takket være en reaktionsevne hurtigere end Lucky Lukes, fik bagsædepiloten fat i hut'en, inden den var røget af og lukket igen. Situationen blev dog ikke bedre af, at slæbepiloten havde set, at hut'en røg op og arme i vejret, så han troede, at besætningen ville springe ud, hvorfor han skyndte sig at kalde redningstjenesten, som dog hurtigt blev afblæst igen, da Duo'en meldte sig på radioen, at alt var ok. Men episoden satte os lige lidt bagud, fordi flyveplads-lederen blev nervøs (der var for to uger siden styrtet en turistmaskine ned i Østrig), og så skulle der lige snakkes og afklares og beroliges. Det hele faldt til ro, og flyvningerne kunne genoptages sidst på eftermiddagen, med Platzanweisungsflyvninger for Aviatorpiloterne. Spisning på Wadl om aftenen, men deres meget fine, hjemmelavede æble-cider og en lillebitte æblesnaps-tester som ledsager til Schnitzel und Pommes Frites.

Onsdag d. 30. juni 2010.

Cumulusserne var allerede i gang, da vi kom ned til flyvepladsen klokken 9. Radioen på Duo'en knasede svært, så vi måtte lige skille den ad og kigge olmt på stik og ledninger. Det hjalp noget med lydkvaliteten. Som flyvelederen sagde, kunne han sagtens identificere Duo'ens radio, men det ville også være rart, om man kunne høre indholdet i meldingen. Erik og Morten af sted i LS4 og solo-Discus,  Lars & Frank planlagde en langtur (i hvert fald 500 km) i Duo'en, og Bjarne holdt øje med det hele. Af sted kom vi og forudså, at det ville være så nemt, så nemt at komme opad. Desværre viste det sig, at termikken var svært forrevet og hele tiden flyttede sig. Så Lars & Franks var på jorden igen i løbet af 40 minutter. Ærgerligt (i betragtning af slæbepriserne; 55 Euro for Duo'en, glurp!). Nåmen op igen med det samme. Denne gang gik det lidt bedre, men stadig forrevet og stærkt foranderligt. Arbejdsfordelingen var fin; Frank fløj, når det gik opad, og Lars fløj, når det gik nedad. Men vi fik os kæmpet os op, så vi kunne komme op over en kam (bjergkam, forstås). Solo-Discus'en var kommet til og lå og rodede sammen med os. Men da vi fik os sneget ind over kammen, tog vi elevatoren opad, og satte Discus'en på bakken. Pludselig så Discus'en meget lille ud og vi susede op til 9000 fod. Så var der fri bane til at fræse nordvestover mod bakkerne i Nationalparken. Hen langs kammene, og det gik bare op og op. Hvis bare man holder sig lige over en kam, går det fint opad (med let vind fra den ene side og sol fra den anden). 10.000 fod. 11.000 fod!!! Så lå vi der og fjollede rundt over de smukke bjerge i nationalparken med flotte cumulusser omkring, lige indtil Bjarne ringede og oplyste os om, at der lissom var ved at bygge op til en kæmpe-cb ved flyvepladsen. Det var der sådan set også, hvor vi var, så pinden frem og med 170 km/t hjemad. Der var så meget stig overalt, at vi ikke kunne komme under skyerne, men måtte flyver rundt om dem. Med 10 km og 9000 fod tilbage trak vi fulde bremser og ud med hjulet for at komme ned, og så landede vi i god ro og orden lige inden, der gik hul i cb'en. Kort efter klappede det sammen overalt, og vi pakkede sammen. Franks lokalkendskab slog igennem igen og det blev til en fin forel-aftensmad med et lille glas Grüner Veltliner (enkelte holdt sig til et grumset, gulligt fluidum kaldet Weissbier).

Torsdag d. 1. juli 2010

Blå himmel og fugtig luft. Radioen og motoren i Duo'en er hhv. dårlig og virker ikke. Bjarne, Frank og den lokale Hans "roder" med det, mens Erik og jeg stak af i Discus og LS4. Op til Griltz i 4700 fod. Og der kæmpede jeg så i en time for at komme blot 500 fod højere op for at komme op over kammen, hvor der venter en ekspreselevator. Frem og tilbage langs bjergsiden for at finde noget; lidt op, lidt ned, helt ind til træerne, ud igen, helt ind til træerne, ud igen. Men efter en time og flere liter sved lykkedes det, og så kørte elevatoren ellers opad direkte til 7000 fod. Susede rundt i omegnen i 4 timer og 20 minutter. Op til 9800 fod. Kraftige opture og ditto nedture; 4-5 m/s begge veje. I mellemtiden overudviklede en række cb'ere og det ødelagde fornøjelsen og ned gik det så.

Fredag d. 2. juli
Morgenens store spørgsmål: Hvor er Ferdinand? I går morges hjalp vi med at få ham væltet om på siden, så han kunne få udført pedicure. Slog det ham mon ihjel?
Til og med i går har vi fløjet 25:20 timer. Alle fem piloter har været oppe flere gange, og alle smiler bredt. Bjarne kunne jo så for øvrigt prale af at have modtaget to særlige sms'er på mobilen i går: "Velkommen til Italien" og "Velkommen til Slovenien". Det er dog noget for en dansk svæveflyver!
Noget andet, som er forunderligt ved flyvning her, er, at det der med at flyve efter horisonten (som fartindikator) ikke dur og endda kan have nogle kedelige konsekvenser, især hvis man er tæt på en bjergside. Det gælder om at finde den indre, personlige gyro frem og få den kalibreret. Også ud med fartmåleren; der er alt for mange hurtige forandringer i luftstrømningerne, til at den fortæller noget fornuftigt.
Og så er Franks lokale bekendtskaber guld værd. Hans, som flyver alt og kan mekanikere alt (inkl. byens store, flotte to-hjulet-butik), fik i går aftes vist nok fundet fejlen på Duo-motoren: en sikringstråd har revet hul på en ledning og kortsluttet. Hans skiftede ledningerne, og så tester vi i dag. Hans' indsats er frivillig og ulønnet! Imponerende. Over den Grüner Veltliner og en enkelt meget lille Apfelwein (men der var stadig nogen, som insisterede på det dersens gulligt-grumsede fluidum Weissbier), hvor vi var blevet tilstrækkeligt kloge, bredte der sig en udbredt undren over, at sådanne ledninger på en rystende og dirrende motor ikke er rørlagt eller på anden måde beskyttet.

Dagens flyvning: Varm, fugtig, stillestående luft. Ikke desto mindre lykkedes det os at få fløjet 8:30 timer! Nu er vi oppe på knap 34 timer fløjet i alt i denne ferie. Bjarne startede som den første i LS4 og holdt sig oppe i 2:16 timer, men gav så op, fordi han fik ondt i røven (ikke over noget, men pga dårlig sædeindstilling). Erik forsøgte sig i Discus men holdt heller ikke længe. Morten og Frank forsøgte at komme på langtur i Duo'en, men kom aldrig tilstrækkeligt højt op til at komme fri af lokalområdet. Lars overtog LS4'eren og kom heller ikke højt nok til at komme fri af lokalområdet; selv ikke 6800 fod er nok her. Jeg havde dog fornøjelsen af at kurve rundt sammen med en tysk ASK21 og senere en Discus 2 og være i stand til at holde begge to under mig! De kurvede fladt, mens jeg tog den på højkant. Dermed blev jeg også sidste mand på jorden! Troede jeg. Det viste sig, at en af de lokale termikhajer, der var taget af sted om formiddagen i en Discus 2 med et slæb hen til Pyramidenkogel (syd for Villach) havde kunnet holde sig ude af problemerne og havde brugt dagen på at flyve rundt om alt det dårlige vejr, som jordede os andre, og endnu var i luften (i 14.000 fod i noget bølgeflyvning), da vi kørte fra pladsen kl 19. Duo-motoren var forøvrigt blevet testet, og der var faktisk sket en forandring! Nu virkede ingen af cylindrene. Aftenen blev afsluttet på Gasthof Wadl med en forrygende Schweinsbraten, Rotkraut und Bratkartoffeln ledsaget af en 300-startsjubilæumsøl (hhv. -vin (Grüner Veltliner)) og udsigt til en række overudviklede cb'ere i aftenrødmen nede over de høje bjerge sydpå. På et tidspunkt udtrykte formanden så rammende: "Det er da ret godt det her."

Personlige rekordambitioner og -jubilæer og lignende for Østrigssvæveflyveferien (et eller andet, som kan deles med 100):
Bjarne: 100 timer
Else: 100 km cykling (to gange rundt om søen)
Erik: 3500 starter (ok, 2. juli)
Erik: 1300 timer
Frank: 1000 timer
Frank: 19.000 km strækflyvning (ikke på en gang, forstås)
Lars: 100 timer (ok, 1. juli)
Lars: 300 starter (ok, 2. juli)
Lars: 500 km strækflyvning (på en gang, forstås)

Den flotte signalbase på LOKF.

Og den indholdsrige hangar (til inspiration for vores egen hangar-indretning på EKVH).

Lørdag d. 3. juli
Formandens fødselsdag! Og Ferdinand er fundet - uden at der i øvrigt, i hvert fald påviseligt, er en sammenhæng mellem de to begivenheder. Ferdinand har været indendørs for at komme sig over pedicuren, og kommer ud igen, måske i dag. Ifølge bonden vejer han 1466 kg (Ferdinand altså).
Dagens vejr: Store mængder cb'ere rundt overalt. Startede "fredeligt" med svært turbulent termik. Jeg startede som den første og blev slæbt til Gestüt og kurvede op til 5700 fod. Det var nok til at svæve over søen til et forsøg på Griltz og ankomme i 5400 fod, dvs. 500 fod over kammen, hvorover der stod en fin lille cumulus. Projektet gik fint, indtil der manglede et par hundrede meter, og så gik variometeret i bund (mere end -5 m/s), og pludselig kom bjerget meget hurtigt op mod mig - i stedet for at jeg strøg fint ind over kammen, hvorfor der nu kun var et at gøre: Op på øret og nedad. Forsøgte mig frem og tilbage, men det var for turbulent - i betragtning af at jeg sad i en ny flytype (Discus) - og derfor ned til landing (men dog 1:20 time). De andre startede, da jeg landede, og de blev hængende, bl.a. fordi basen hurtigt steg til 7000 fod over Gestüt, så der var højde nok til at komme over kammen på Griltz. Erik fløj tre timer, Morten to timer, mens Bjarne og Frank ihærdigt kæmpede med Duo-motoren. Endnu en gang var det konstateret, at den ikke virkede; som formanden så rammende udtrykte det: "Det er noget værre pis". Bjarne og Frank var i Klagenfurt med tændspolerne for at få dem målt hos den lokale Solo-plæneklipperforhandler. Tændspolerne virker. Den nyeste teori er, at magneten er synderen, fordi det blev konstateret, at den ikke sad lige, hvor den skulle. Aha! I mellemtiden byggede der cb'ere op overalt omkring os, og flyene dumpede ned fra himlen en efter en. Efter tordenbygerne blev Duo-motoren testet: negativ. Derefter afmontering af overspeed-kontrolatoren og ny testflyvning: negativ, hvofor vi så rammende udtrykte: "xxxxx" (slettet af censuren). Fødselsdagsfest på Gasthof Waldhof for særligt indbudte (i praksis = ekspeditionsdeltagerne), og en festlig omskolingsomgang (Lars på Discus).

Søndag d. 4. juli
Dagen startede med optimistiske planer: samlet formationsflyvning over bjergene (Jørgen og Frank i Duo, Bjarne i LS4 og Lars i Discus). Desværre var cb'erne også optimistiske mht hvad de ønskede at præstere straks fra morgenstunden. Jørgen og Frank startede først og kom af sted lige fire minutter før der gik hul i en cb. Men de blev sat af i en +4 m/s boble, og eftersom der var en mur af regn og torden bag dem, var der kun en ting at gøre: sydover hen til bjergene. På vej derover (20 km) var der jævnt hen 2 m/s stig, og da de nåede frem til bjergene (Karavankerne), rendte de lige ind i en boble, hvor variometeret gik i bund (mere end +5 m/s opad). Op til 10.000 fod og så ellers tøffe lidt rundt og se på bjergene. Da der så kom en revne i cb'erne, skyndte de sig hjem. I mellemtiden stod Bjarne og Lars med en lang næse i ly under vingen på LS4'eren. En senere opklaring udløste et optimistisk startforsøg for alle tre fly, fordi der var bølgeskyer på himlen, men da vi nåede op, var den død igen. Jeg dummede mig i landingen, fordi flyvelederen over radioen (starter og landinger kører pr radiokontakt med flyvelederen) meldte om 5 knob medvind i landingen (de vender først retningen, når vindhastigheden er over 5 knob, fordi pladsen hælder 7 m over de 700 meters længde). Nåmen jeg reagerede pr refleks, som jeg har lært: når der er vind, skal de lægges lidt ekstra hastighed til. Så jeg landede med omkring 135 km/t i forhold til jorden - alt for meget (115 km/t er anbefalet landingshastighed i Discus'en). Kønt så det ikke ud, men det gik dog nogenlunde normalt. Det var klart en reflekshandling at øge hastigheden, men også lige så klart, at jeg overså fortegnet på vindretningen. Hvorfor introduceres man ikke til medvindslandinger i skolingen?

Ajourført: Personlige rekordambitioner og -jubilæer og lignende for Østrigssvæveflyveferien (et eller andet, som kan deles med 100):
Bjarne: 100 svæveflyvetimer
Bjarne: omskoling til vand (ok 4. juli)
Bjarne: 11.000 timer totalt (ok 4. juli)
Else: 100 km cykling (to gange rundt om søen)
Erik: 3500 starter (ok, 2. juli)
Erik: 1300 timer
Frank: 1000 timer
Frank: 200 instruktørtimer (ok, 4. juli)
Frank: 1500 instruktørstarter (ok, 4. juli)
Frank: 19.000 km strækflyvning (ikke på en gang, forstås)
Jørgen: 100 km strækflyvning (ok, 4. juli)
Lars: 100 timer (ok, 1. juli)
Lars: omskoling til Discus (ok 3. juli)
Lars: 300 starter (ok, 2. juli)
Lars: 500 km strækflyvning (på en gang, forstås)

Mandag d. 5. juli
Ruhetag pga as og ns.
 

Tirsdag d. 6. juli
Morgenen begyndte med højre as, men med opklaringstendenser; optimismen levede. Hen på pladsen og gøre flyene klar. Der blev kigget til Die dumme Dänen, der troede, at de kunne komme ud at flyve i det vejr. Men den der ler bedst, ler sidst - skulle det vise sig. Morten og Erik trak sammen med deres bedre halvdele på turistudflugter. Jørgen fik ordnet sin omskoling til flyvslæb, og imens trak mellem høje, tunge as'ere ind over området. Ind at nærstudere radar, satellit, vejrudsigter osv, og så vidste vi, at klokken tre ville bagkanten på den koldfront, som har generet os i godt tre dage, omsider var på vej væk. Og ganske rigtigt, klokken tre sagde det SPOING, og det blev kanon flyvevejr! Henrik fik sin Platzeinweisungsflug (á en time, blev det lige til), men Bjarne og Lars fotograferede og filme flyvningen fra motorflyver. Og straks derefter af sted, af sted på raske fjed. Lars drog af i den vandfyldte Discus på minutslæb op over Gerlitzen og gik i venteposition, Bjarne kom kort efter i LS4 (men blev desværre lokket af trækkerdrengen til at koble i for lav høj og kom derfor ikke op) og til sidste Jørgen og Frank i Duo. Trioen Lars, Frank og Jørgen drog af sted i samlet flok (kan man vel ikke sige om to, men hvad hedder en flok bestående af to?) mod de højere bjerge i stærk modvind men til tider kraftig (+5 m/s), omend svært forreven termik. Det gik egentlig meget godt deruda med en fantastisk smuk udsigt til alle bjergkammene i den tørre og kølige luft bag koldfronten. Hvor var det dog smukt! Vi nåede knap 9000 fod og kurvede - og pludselig var Duo'en væk for mig. Jeg kaldte over radioen og Duo'en modtog godt nok, for der kom et bzzschzzschscsshz-svar, jeg gentog og svaret gentog sig. Bjarne, som fortsat rodede rundt i lav højde tæt ved flyvepladsen i en afstand af ca. 40 km, hørte mig tydeligt og kunne heller ikke forstå Duo'ens svar. Duo'en må være smuttet, lige som de lå bag mig i boblen. Jeg var ikke kvik nok til at sig over radioen "kom tilbage og hent mig", ligesom Duo'en ikke var kvik nok til at vende en bredside til (så jeg kunne se den) eller vende om og hente mig. De hørte, viste det sig senere, ganske tydeligt, at jeg havde mistet kontakten til dem. Også denne episode lærte vi af! Nåmen jeg så lenticularis-skyerne tæt på vores position og huskede også Franks beskrivelser af flyvning hen til og ind i bølger og anede, at der var bølgeflyvning i nærheden. Men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, der hvor jeg lå i forhold til lenticularis'erne, så der var ikke så meget andet at gøre, end at flyve en pæn flyvning langs bjergkæden hen forbi Villach og derefter mod nord til Feldkirchen. Det var i hvert fald vildt smukt og flot i solnedgangslyset. Men kors, hvor jeg bandede og svovlede over den rådne møgradio i Duo'en (som har voldt os svære problemer, og pudsigt nok fortæller de her på LOKF, at deres Duo Discus også har en elendig radio). Det var lige før hut'en i min Discus smeltede, så stærke, svovlholdige udtryk kom der ud af munden på mig. Og det viste sig så senere, at Frank og Jørgen fik den sejeste bølgeflyvning i 4-5 meter stig og op til 17.700 fod på fronten af lenticularis-skyerne! Da jeg hørte det, var jeg klar til at pille Duo-radioen ud og bede Ferdinand om at sætte sig på den! Jeg skulle bare være fortsat fem kilometer længere op i dalen, så havde jeg været der. Øv! Men fed flyvning blev det til alligevel, helt klart. Til sammen fløj vi 12 flyvemaskinetimer (16 pilottimer). Die dumme Dänen kunne alligevel, måtte de erkende på LOKF. Jørgen fik så lige med drilleren, da vi havde lukket luften ud af flyverne og sat dem i anhængerne. Han meldte ydmygt og beskedent ud, som Jørgen jo er, da han ankom lørdag aften, at han bare ville være glad for en enkelt lille flyvning. Første flyvning han udførte, gik til Karavankerne, som adskillige piloter på LOKF ikke har klaret at komme hen til i den forløbne uge, og så også lige en 17.700 fods bølgeflyvning.

Totalt indtil nu på Østrigsekspeditionen:
59 flyvemaskinetimer
84 pilottimer
højderekord:17.700 fod (Duo Discus)

Ajourført: Personlige rekordambitioner og -jubilæer og lignende for Østrigssvæveflyveferien (et eller andet, som kan deles med 100):
Bjarne: 100 svæveflyvetimer
Bjarne: omskoling til vand (ok 4. juli)
Bjarne: 11.000 timer totalt (ok 4. juli)
Else: 100 km cykling (to gange rundt om søen)
Erik: 3500 starter (ok, 2. juli)
Erik: 1300 timer
Frank: 1000 timer (ok, 6. juli)
Frank: 200 instruktørtimer (ok, 4. juli)
Frank: 1500 instruktørstarter (ok, 4. juli)
Frank: 19.000 km strækflyvning (ikke på en gang, forstås)
Jørgen: 100 km strækflyvning (ok, 4. juli)
Jørgen: flyslæbsomskoling (ok 6. juli)
Lars: 100 timer (ok, 1. juli)
Lars: omskoling til Discus (ok 3. juli)
Lars: omskoling til vandflyvning (ok 6. juli)
Lars: 300 starter (ok, 2. juli)
Lars: 500 km strækflyvning (på en gang, forstås)
samlet for ekspeditionsholdet:1000 km strækflyvning
samlet for ekspeditionsholdet:100 pilottimer

Det var så her og lige før, jeg mistede Duo af syne (den ses på fotoet lige akkurat 2 cm til højre for uldsnorens tape)

Onsdag d. 7. juli
Jørgens fødselsdag! Hip hip!
Lars og Frank drønede af sted i Duo'en og fløj 300 km i løbet af syv timer. Det var mere hyggeflyvning end hastighedsflyvning. Eller rettere, termikken var så forrevet og turbulent, at det tog meget tid at komme op, samtidig med at det som regel gik meget hurtigt med at komme nedad. Vi fandt i starten en fin bølge og var ved at køre op på den, men stoppede fordi vi lå lige på kanten af Klagenfurt CTR. Starten fik ellers lige sat termikflyvningseverne på prøve. Slæbepiloten smed os af i 5500 fod et sted med turbulens (og ikke termik), og lige i underkanten af inversionen (viste det sig senere). Derfra gled vi så pænt nedad, men fandt i 3400 fod (flyvepladsen ligger i 1700 fod) en svag boble, som vi dog så faktisk fik os skruet op på. Resten af dagen smilede lenticulariserne smukt til os, men vi kunne ikke få fat i dem, basen lå for lavt (10.000 fod). Erik fløj godt tre timer (nåede 10.500 fod), Morten også godt tre timer (11.000 fod) og Bjarne knap to timer.

Link til lækre svæveflyvevideoer med Frank, Bjarne, Jørgen, Henrik, Morten og Lars i flysæderne og Lars bag kameraet:
Duo Discus kredser over Gerlitsen
Duo Discus over Gerlitsen
Duo Discus flyver ned fra Gerlitsen til landing
Termikflyvning over Gerlitsen
Termikflyvning over Gestüt
Flyslæb
Jagten på bølgen
Jagten på bølgen 2
Jagten på termik
Jagten på termik 2
Sigtepunktslanding
LS4 flyver ned fra Gerlitsen til landing

Timer og lidt statistik (til og med d. 7. juli):

Discus OY-XUE (HK):  19:33 timer
LS4 OY-XRF (G4):  22:30 timer
Duo Discus OY-RAX (1W):  30:20 timer
flyene i alt:  72:22 timer

Ajourført: Personlige rekordambitioner og -jubilæer og lignende for Østrigssvæveflyveferien (et eller andet, som kan deles med 100):
Bjarne: 100 svæveflyvetimer  (ikke nået)
Bjarne: omskoling til vandflyvning (ok 4. juli)
Bjarne: 11.000 timer totalt (ok 4. juli)
Else: 100 km cykling (to gange rundt om søen) (ok 7. juli)
Erik: 3500 starter (ok, 2. juli)
Erik: 1300 timer (kun 1298 timer)
Frank: 1000 timer (ok, 6. juli)
Frank: 200 instruktørtimer (ok, 4. juli)
Frank: 1500 instruktørstarter (ok, 4. juli)
Frank: 19.000 km strækflyvning (ikke nået)
Jørgen: 100 km strækflyvning (ok, 4. juli)
Jørgen: flyslæbsomskoling (ok 6. juli)
Lars: 100 timer (ok, 1. juli)
Lars: omskoling til Discus (ok 3. juli)
Lars: omskoling til vandflyvning (ok 6. juli)
Lars: 300 starter (ok, 2. juli)
Lars: 500 km strækflyvning (ikke nået, kun 300 km på en tur, men dog 450 i alt)
samlet for ekspeditionsholdet:1000 km strækflyvning (ok, 7. juli)
samlet for ekspeditionsholdet:100 pilottimer (ok, 7. juli)