Ferie på Bali !!!   Jubiiii.....

Ophavsretten til samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider) tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlige aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com

All photos on this web-site are copyrighted. Any un-authorized use or copying is illegal.
Copyright © 2009 by Lars Brodersen.  Copies and permission can be obtained at: larslyn@hotmail.com

Der er tre grunde til, at jeg holder af Bali som feriemål:
1) Verdensklassemusik (klik her for at komme til musiksiden)
2) Sol, sommer og varme (hele året rundt),
3) Glimrende sted at slappe af og sætte tempoet ned (man kan ikke andet).

Bali er meget andet end "Mallorca" og badestrande.
Faktisk er min oplevelse, at Bali er bedst, jo længere væk man kommer fra strandene og "Mallorca-cirkusen".

Start turen med at lytte til lidt Sunda-musik. Det kommer oprindeligt fra Java, men bruges overalt på Bali som en slags pop-musik. Den er meget hyggelig.

Vulkanen Gunung Agung, det hellige bjerg på Bali. Dér bor de store guder, og derfor bruges Agung også som den lokale nordpol. De lokale indbyggeres geografiske reference tager udgangspunkt i Agung (ligesom vesterlændinge orienterer sig efter nordpolen).

Tæt ved byen Ubud lå huset Mimpi Manis, hvor jeg boede (den øverste etage) for 75 kr/dag (inklusive morgenmad serveret på terrassen).
Google Earth link: Mimpi Manis.kmz.

Med egen balkon.

Et lille bord (hvor morgenmaden serveredes) og en divan til afslapning, læsning og filosofering.

Udsigten fra sengen tidligt om morgenen mod solopgangen.

Udsigten fra balkonen over rismarkerne.

Risbønderne var just ved at gå i gang med høsten.
Fuglene holder også meget af riskorn, når disse er modne.
Derfor sætter risbønderne store mængder fugleskræmsler op og de går rundt og råber og hujer ad fuglene.

Ja, landskabet forandrer sig jo en del, når risen er høstet. Efter høsten ligger markerne brak et stykke tid. I den tid jager risbønderne store flokke ænder ud på rismarkerne for at de kan spise insekter, riskornsester og gøde jorden til næste omgang. Der kan høstes ris 2-3 gang pr. år.

Kvinderne banker risnegene mod et stativ og riskornene flyver af. Intet maskineri er involveret i processen. En rismarksarbejder tjener ca. 15 DKK pr. dag (hvor fx et måltid mad ved et gadekøkken koster omkring 3-5 kr).

Risene renses i vinden, før de pakkes i sække.

Pittoreske rismarklandskaber med dejlige veje velegnede til behagelige cykleture.

eller bare til gåtur:

Gamle som unge hjælper til med arbejdet.

En risbonde driver afsted med sin flok ænder på vej til en ny mark.

Ris-planteskole.

Rismarker med en traditionel landsby i baggrunden.

Længere oppe ad vulkanerne tynder det ud i rismarkerne og der kommer et bælte med regnskov.

Rismarker og Agung.

En bonde kommer bærende på en bunke hø oven på hovedet.

En dejlig lille sti blandt rismarker.

En oprindelig hytte på marken, men dem ser man ikke mange af.

En enfamiliebebyggelse midt ude i junglen (lidt uhyggeligt med de dersens fugleskræmsler).

Skolebørn på vej hjem. Smuk skolevej, må man sige.

De berømte rismarker i Tegalalang, som jeg var så heldig at se på det allermest grønne tidspunkt.

Google Earth link: Tegalalang risterrasser.kmz.

Flotte vulkaner på den anden side af junglen. Der er flere vulkaner på Bali, dog alle mindre end den store Agung.

Oppe på vulkankraterranden. Det regner stort set hver eneste dag dér, og det er koldt. Jeg fatter ikke, hvordan de holder ud at bo dér (dem der faktisk bor deroppe). Bevares, nu lever de meget af turister, der kommer forbi og køber souvenirs eller mad. Men ellers...

Lidt om landsbyerne. De ligner alle hinanden som to dråber vand. Det er, fordi de af religiøs-kulturelle hensyn skal bygges over en ganske bestemt skabelon. På vejen, bag de tre frække drenge, ligger ris til tørre på kørebanen.

Ja, det er faktisk en anden landsby.

og en tredie

På de større veje er der en til tider rædselsforfærdelig trafik med meget forurening. Trafiktætheden, vejenes smalhed og forureningen gør, at det ikke just er nogen behagelighed at lade sig transportere rundt på Bali pr. motorkøretøj.

I denne landsby rendte jeg ind i en tempelfest. Kvinderne bærer (på hovedet) offergaver hen til templet.

Bali er bygget af lava, som er forholdsvis løs. Det vil sige, at vandløb i løbet af kort tid får skåret sig ned i lavaen og skaber dybe, smalle kløfter (fyldt med jungle).

En vej gennem regnskoven.

En hvid hejre, som findes ét sted på Bali. Kæmpeflok. Berømt. De bor bogstavelig talt oven på en landsby. Og skider helt enormt kraftigt og lugtende på huse og veje. Du godeste, hvor der hørmede. Hvordan beboerne holdt det ud, fatter jeg ikke. Men flot fugl.

Et andet kært dyr på Bali er gekko'en. Den spiser med stor fornøjelse insekter (glimrende!) og siger en spøjs, høj lyd, som om man har voldsom hikke. Billedet viser gekko'en lidt mindre end den er i virkeligheden.

Den javanske isfugl (King Fisher)

En ubekendt men gigantisk edderkop (ca. 25-30 cm i diamter!)

En ekstremt giftig slange; et bid og man er færdig indenfor en time

og mange, mange frøer, som underholder på skønneste vis om aftenen og natten.
Klik her for at høre frøernes aftensang

Et af de få træer med flotte farver.

Ja, det er altså en stuebirk (i stor udgave). Træet er så imponerende, også for balierne, at disse træer er hellige. Når et nyt tempel skal opføres, placeres det altid i tilknytning til en kæmpe-stuebirk.

En flot blomst på en mimose-lignende træ.

En mark Lotusblomster.

Lotusblomst. Den er ca. 25 cm i diameter.

Og selvfølgelig må der være en Lotus Cafe i Ubud. Vidunderlig udsigt til søen foran det flotte tempel. Et dejligt sted at spise god mad.

Lotus Cafe by night. Særdeles stemningsfuldt.

Hovedgaden i Ubud

Google Earth link: Ubud.kmz

Omkring Ubud er der enorme mængder hoteller og værelsesudlejninger. Heldigvis gror bevoksningen så hurtigt, at det skjuler det værste.

Man kan leje sin egen lille hytte (i hotellet) med egen svømmepøl og al den betjening, man kan ønske sig. Det koster vist omkring 1500-2000 kr pr dag.

Den nærmeste lokale restaurant og cafe (Dawat). Billedet viser den specielle arkitektur, som mange huse er bygget i: Et tag og ingen vægge. Hvad skal man med vægge? Der er 28-32 grader døgnet rundt, året rundt og det blæser sjældent.

En lille, lokal cola-bar undervejs på en gåtur ad en sti mellem rismarker

Bedste tip (november 2008) mht. restaurant i Ubud er "Sari Organic", som ligger 1 km syd for den østlige ende af hovedgaden.
Bedste udsigt til rismarker. Vidunderlig, sund mad.
Google Earth link: Sari Organic restaurant.kmz.

Andre meget anbefalelsesværdige restauranter i Ubud:
- "Café Lotus" (midt i Ubud)
- "Murnis Warung", dejlig mad og husk at benytte den meget hyggelige jazz-bar på 1. underetage (broen i østlige ende af byen)
- "Casa Luna" laver god mad og har meget fine kager! - men betjeningen er doven/luset, og man plages med rædselsfuld latino-muzak.

Tidligere var min yndlingsrestaurant i Ubud: Indus Restaurant. De havde tidligere forrygende god mad, men det har de ikke mere (november 2008). Og mange turist-busselskaber. Meget dyr! Udsigten er fantastisk. Det var et særdeles glimrende sted at sidde og glemme tid og sted og fortabe sig i ens indre; måske det bliver det igen en dag.

Som eksempel på Indus' deroute: Nu er der bygget et grimt plastiktag over terrassen. Øv.

Nå, men det skal ikke bare være så verdsligt alt sammen. Vi skal også have lidt åndeligt. Balis verdensklassemusik.
En af de helt forrygende oplevelser er Gambuh orkestret i Pura Desa Batuan. Det er en af urformerne for den nuværende musik på Bali. Meget smuk og vældig sprød og gribende. Det mærkværdigste er de lange fløjter (ligner blokfløjter). Dybe i tonen. Fløjtenisternes "arbejdsstilling" er underlig, men de er nødt til at sidde nede på gulvet sammen med de andre musikere. Man må ikke sidde højere oppe end andre på Bali; altid sidde i samme niveau. Lyt her til et lille udsnit af Gambuh-musikken.

Musikken ledsages af meget smuk dans (teater).

Så er der den traditionelle gamelan-musik, som man hører til tempelfester og de fleste koncerter. Stort og fascinerende. Der spilles på bronze-xylofoner, gong'er m.m.

Der findes forskellig varianter af en sådan Gamelan-orkester. De fleste inkluderer dans.
Både musik og dans er - sædvanligvis - af allerypperste karat. Forrygende kunstnere!
Lyt til et lille udsnit af Gamelan-musik.

Se en film med den smukkeste Legong-Lasem-dans

Smukke dansere.

Baris-dansen (en kriger).

(se en videofilm med Baris)

Ketjak. 120 mand laver musik med deres stemmer. Formidabelt. Lyt til et lille udsnit af Ketjak-musikken.

Med to kvinder som skuespillere.

Men vi skal til kongelig begravelse i Ubud. Det er en stor sag og et vældigt imponerende skue. Men først forsøger "sælgerne" at sælge sarong'er til turisterne ved at påstå, at man skal have disse på som tilskuer (det passer ikke).

Men de fleste af disse sarong-kvinder var nu meget søde og hyggelige at snakke med.

Der bygges (for store summer penge) et tårn, hvori kisten anbringes under transporten fra castrum doloris til kremeringspladsen.

Drabeligt ånde-(gude-dæmon)-ansigt.

Hovedet på tyren, hvori kisten anbringes for kremering.

Og så ellers af sted mod kremeringspladsen - under stort ståhej. Larm og dreje rundt. Alt sammen for at narre de onde dæmoner bort, så de ikke forfølger afdøde.

Tårnet med kisten ankommer i faretruende hastighed og hældninger. Der er ca. 80 mand til at bære hver af de to store "genstande" (tårn og tyr). De forekommer vældigt ophidsede.

Gamelan orkester følger med.

Vel ankommet til kremeringspladsen flyttes kisten fra tårnet.

Kisten bæres rundt om selve kremeringsstedet et antal gange, imens der bedes.

Liget flyttes fra kisten over i den hule tyr - og sammen med liget lægges en stor mængde klæder og andre offergaver.

Og så futtes det hele af. Alt, hvad der har været i kontakt med liget eller kisten, skal brændes. Det tog ca. 2 timer, før der kun var en lille bunke aske tilbage.

I det hele taget spiller religionen (hinduismen) en totalt dominerende rolle i baliernes liv. Alt - virkelig alt - er styret af religionen. Der er vist ikke mange steder i verden, hvor man kan opleve et lykkeligt 100%-konglomerat af dagligliv og religion. Men det kan man (endnu) på Bali. Hvor længe det fortsætter, vil tiden vise.

Templer findes der overalt. Hver landsby har mindst et tempel.

Man er velkomme i de to yderste gårde i templerne (hvis man er anstændigt påklædt). Den inderste gård er kun for bøn (bedende).

I dette tempel i landsbyen Pausan var der tempelfest.

Offergaverne til guderne. Guderne kommer så og kigger på offergaverne, men spiser sjældent af dem. Måske fordi de allerede har spist et andet sted. Efter 2-3 dage kan man så tage offergaverne med hjem igen og selv spise dem.

Se også en lille film med en lokal tempelprocession (fra Penestanan ved Ubud)

På fortove og stræder møder man tit og ofte disse små offergaver til dæmonerne (der er skrevet tykke afhandlinger om disse offergaver).
Så tænker jeg: Så længe balineserne gør den slags, er der håb om, at de holder fast i deres religion-kultur.

Ethvert hus har også sit eget familietempel (i det hjørne af haven, som er nærmest mod Agung). De kan være af meget forskellig udførelse. Dette er blandt de flottere.

I de større landsby-templer, ser man ganske imponerende udsmykninger, især hvis templet lige er blevet renoveret, fordi der har skullet afholdes tempel-fødselsdagsfest. Her i Penestanan.

Gyldne relieffer med still-billeder af gamle sagn.

Flotte figurer skåret ud i sandstenen.
 

Indgangen til den berømte Goa Gajah (elefanthulen) (også et tempel).

I Klung Kung (den gamle hovedstad på Bali) er der et imponerede justitspalads "Kerta Gosa" (jeg ville nu kalde det en højesteretsal).

I denne højesteretsal er der forrygende loftsmalerier, som skildrer, hvad der sker med en, hvis man IKKE taler sandhed.

Meget drabelige sager:

Og blodigt.

En kvinde har været utro og modtager sin straf.

Bali (og især Ubud) er et fantastisk sted at opleve kunstmaleri i ypperste klasse.

Her et udsnit af et dramatisk maleri (i den såkaldte Batuan-stil), med dæmoner og alskens ulykker og drama:

Og verdensklasse træskærer-kunstnere (skåret i et stykke træ!!!!)

Og så er der den lokale, mere frie kunst. En sej, lille flad Folkevogn:

Det var så slut for denne gang på Bali.